0 stemmer
43 visninger
af
Martinus skriver at "...skabelse og dermed oplevelse af liv kun kan eksistere som en reaktion mellem to dirigerende "jegers" manifestationer" 

Han skriver i samme stykke:
"Hvordan skulle vi kunne skabe og opleve, hvis der ikke eksisterede noget "levende" udenom os?"

"Hvorfor skulle alle de funktioner og skabelsesprocesser, der foregår udenom os under begrebet "naturen", ikke ligeså godt være et jegs organfunktioner, som funktionerne i vor egen organismes indre uundgåeligt er vort jegs organfunktioner?"

Han fortsætter:
"...livet svigter ikke den vildfarne. Det vil uundgåeligt bringe ham til at erkende, at den gigantiske skabelsesproces omkring ham, som vi kalder "naturen", er et levende væsens indre organfunktioner, og at han således lever i et makrovæsens organisme. Han vil her opleve, at reaktionen af hans egen opfattelse af og væremåde over for disse makrovæsenets funktioner er det samme som hans skæbne."

Martinus bruger vores nuværende livssituation som et argument for at vi ikke kan leve uden at være en del af en omkringliggende "natur", som grundet dets logik må have et "hoved", dvs. tankegang, og ikke værende et dødt lig.

Jeg ved ikke om det ultimativt er et argument for at der er behov for to jeg'er for at skabe oplevelse. Man må kunne komme med et argument om at, hvis der kun er et "jeg", så er der ikke noget liv. Analysere en tænkt "situation", hvor der kun er et jeg.

Dit svar

Dit viste navn (frivilligt):
Din email adresse vil kun blive brugt til at sende besked om dette spørgsmål.
Anti-spam verifikation:
Du kan logge ind eller oprette en gratis konto for at undgå denne verificering.
...