0 stemmer
64 visninger
af
Martinus bruger udtrykket "faste punkter" adskillige steder i hans værker. Jeg er ved at søge stederne igennem for en generel definition, dvs. ikke hvad faste punkter konkret kan være, men faste punkter er som "fænomen". Lige nu tænker jeg at et fast punkt er et "holdepunkt", "målepunkt" eller måske ligefrem et "udgangspunkt", men det er ikke noget, som Martinus skriver. Han bruger "bare" ordet, så det er "kun" indirekte defineret hvad det er.

1 Svar

0 stemmer
af
Et fast punkt er "noget" "...i forhold til hvilket vi kan bestemme resultatet af denne vor udmåling" (LB1, stk. 122).

Der findes relative og absolutte faste punkter. De relative faste punkter er "bevægelse" som udmåler "bevægelse". Det er materie som bruges til at udmåle anden materie. Det er "...forskellen mellem vor nuværende egenbevægelse og vore omgivelsers egenbevægelse." (Livets Bog stk. 233,234). Da vores egenbevægelse per definition er under forandring (i bevægelse), så vil denne forskel mellem vores egenbevægelse og omgivelser, som udgør vores oplevelse, også være under forandring. Denne oplevelse bliver derfor relativ i forhold til os selv.

En udmåling baseret på et absolut fast punkt er baseret på noget uforanderligt og det er derfor ikke "underlagt" den foranderlighed, som de relative faster punkter. Det er bevægelse udmålt udfra noget ubevægeligt. Udmålingen bliver derfor absolut i den forstand at umålingen er uforanderlig. 

Definitionen (som jeg har fundet) af et fast punkt er at det er et "punkt", som benyttes til at udmåle "noget". Faste punkter falder i to kategorier, nemlig relative og absolutte, som fører til relative og absolutte udmålinger. De relative resultater er en måling af "hvad" materien er, mens de absolutte resultater er hensigter fra levende væsener.
...