0 stemmer
72 visninger
spurgt af
Jeg har læst i Martinus' tekster, at han favnede begreber som åndelige væsener, der i sjældne tilfælde kan tage bo i nogle mennesker's kroppe/aura. Har ikke kunne finde hjælp nogetsteds og har ikke tiltro til at en almen folkekirkelig præst kan hjælpe mig i min situation. Jeg håber at blive taget seriøst, og ved bedste tilfælde at få henvisning til nogen, der kan arbejde med og hjælpe mig. Her er en overordnet beskrivelse af hvad der er sket:

I nu 4 måneder har jeg haft en slags fremmed ånd til at tage bo i min krop, og jeg kan h e l e   t i d e n mærke det. Under et forfærdeligt, alt for langt ophold på psykiatrisk hospital, hvor mit ego og håb for livet blev plyndret, smadret og grinet af, sad jeg afkræftet og ulykkelig uden evne for at lukke af for denne underverden og oplevede denne energiform dykke ind i min krop, mens jeg sad og sang med en guitar i favnen. Pludselig lød min stemme ikke som min egen, og det var ubehageligt overhovedet at ytre en lyd. Den lød kunsting, føltes uorganisk, ikke min egen og ikke rodfæstet i kroppen. Siden er jeg kommet til mig selv, oplever ikke uforklarligeder eller efter lægens sprog, psykotiske tendenser længere, men stemmens forvrængning og fornemmelsen af dette væsens tilstedevær i mig er stadig det samme.

Hypnoterapi, bøn og faste på vand har ikke hjulpet. Det er den klammeste følelse, der er der konstant i ansigt, hals, nakke og stemme. Dette har ført til min totale isolation fra omverdenen og for første gang i mit 27-årige liv, et oprigtigt ønske om fuldbyrdet selvmord.

Vi skaber selv vores virkelighed, jovist. Men i hvilken grad? Der er visse regelmessigheder, universale love som tyngdekraft og tid og rum, vi ikke lige bøjer efter behov. Jeg gør i hvert fald ikke. Og her, i denne tilstand holder jeg ikke meget længere til at høre en fremmed's klæbrige, mørke stemme ud af min mund, det er GRUFULDT. Ud over klamme drømme om incest, voldtægt og ydmygelse, har jeg også haft mareridt om dette væsen, der tager min stemme i brug - og der var ikke noget at gøre. Det er som låst fast. Jeg vågnede i koldsved, for det hjalp ikke at bede i drømmen, jeg fik at vide, det var for sent.

Protestantiske præster har jeg ikke tiltro til kan hjælpe. Hypnose gør jeg ikke igen, det var ren pengespild for mig. Shamaner har jeg talt med, men de lyder enten skeptiske om de kan hjælpe, eller rædselsslagne ved tanken om at røre ved min tilstand. Jeg har overvejet at tage på ayahuasca retreat, men føler mig for skrøbelig til så stor en mundfuld, og at tage så kraftige substanser i brug går i strid med mine idealer. Psykiatere og psykologer har intet gjort for min bedring andet end medicinering, og manglende evne til at diagnostisere noget som helst, iøvrigt. De 7 uger, jeg var indlagt, har jeg ingen anden behandling fået end at blive låst inde uden udgang (selv om jeg tiggede og bad om at blive indlagt i første omgang, altså var frivillig), beroligende oxapax og forskellige for mig giftige antipsykotisk lægemidler. Sidstnævnte har efterladt nogle rigtig grimme ar i min psyke.

 Det hele startede med, at jeg gennem min familie har været udsat for rigtig grov sort magi, spirituel tortur, det vil jeg hånden på hjertet kalde det. Men jeg kender ikke nogen, der arbejder med at løse den slags. En antroposofisk læge har heller ikke kunne hjælpe. ...Så inden jeg begiver mig ud på en afgørende sidste rejse på enkeltbillet, vil jeg række ud her i håb om, der er nogen her, der forstår sig på disse ting, eller kender nogen, der gør og som kan og vil hjælpe? Der er ikke meget, jeg ikke vil være med til at prøve eller gennemgå, så længe det er på den lyse side.

Aller kærligst,
Mari
kommenteret af
Hej Mari, Martinus har skrevet om besættelse, så det er en del af hans verdensbillede. Jeg kan ikke huske om han skriver noget om hvad man kan gøre, men jeg vil selv gætte på at bøn kan være en stor hjælp. Prøv at læse bogen bønnens mysterium. Det er ikke sikkert at det er en miralkur, men det kan måske gøre det lettere at komme igennem den situation, som du er i. Jeg prøver at finde ud af hvor Martinus har skrevet om besættelse og kommer med et svar senere. kh Lasse

1 Svar

0 stemmer
besvaret af
...