0 stemmer
84 visninger
af
I småbog 14 (gengivet i DEV6), beskriver Martinus, at jorden modtager to former for ernæring, fysisk og åndelig (dette må gælde alle fysiske væsener). Den fysiske ernæring får jordkloden primært fra solen. Den åndelige ernæring får jorden fra "...et åndeligt kernesystem i vor mælkevejs centrum eller indre". Jeg bliver altid lidt mystificeret over det sidste.

1 Svar

0 stemmer
af
Kan der være lidt forklaring i dette fra bogen:
Den idelle føde side 61 fra KAPITEL 17
Livsenhedsprincippet i Verdensaltet.

Udrag.......
Ligesom  vore  Organer,  Celler  og  øvrige  Legems-
materiale  er  Livsenheder  indeni  os,  således  er  vi  selv
Organer  indeni  et  større  Væsens  Organisme.  Dette  større
Væsen  er  - Jorden.  

Jorden  er  nemlig  også  en  Livsenhed med  et  Jeg  og  en  Legemskultur.  
Den  fysiske  Jordklode  er således  denne  Livsenheds  fysiske Legeme. Jorden  udgør
igen  et  Organ  i  Solsystemet,  som  også  er  en  Livsenhed,
hvis  fysiske  Legeme  altså  udgøres  af  selve  det  fysiske
Sollegeme  med  dets  tilhørende  Planeter.  

Solsystemet  er igen  Organ  i  Mælkevejssystemet,  der  på  samme  Måde
også  fremtræder  som  en  Livsenhed  med  Jeg  og  Legemskultur.  
Dette  Væsen  eller  denne  gigantiske  Livsenhed  er igen  Organ  i  et  endnu  større  System  eller  Væsen  og  således  fortsættende  i  det  uendelige.  

Ingen  levende  Væsener  kan  således  eksistere  uden  at  være  Organer  i  et
større  Væsen,  ligesom  de  heller  ikke  kan  være  til  uden
selv  at  være  bygget  op  af  et  Ocean  af  mindre  Væsener
eller  Livsenheder.

Jeg tænker så at energierne som er både åndelige og fysiske energier og som kommer tilpasset for hver enkelt væsen, at det kommer fra dette store væsen som jorden befinder sig indeni. Ligesom vores små celler i vores kroppe får deres energi fra vores tanker, især hvis de er positive og kærlige, så får jorden åndelig/fysisk energi fra dette store væsens tanker som det befinder sig inde i og dette store væsen får så energi fra et endnu støre væsen og som måske til sidst får energi fra det Martinus kalder:

Et åndeligt kernesystem i vor mælkevejs centrum eller indre"

og som til sidst giver sig udslag i at hver enkelt "JEG"  så får energi fra dette kernesystem ved de overliggende systemer som de befinder sig inde og sådan at det tilsidst også bliver en "indre energi" det modtager, da det går begge veje med at få energi fra det mindste til det højeste og fra det højeste til de mindste. En konstant vekselvirkning.

Det var jo bare mit bud, håber at det er rigtigt forstået og bare giver lidt svar på dit spændende spørgsmål.
af
Svar flyttet fra oprindelige Martinus Respondoj. Besvaret af brugeren "solen".
...