0 stemmer
122 visninger
af

1 Svar

0 stemmer
af

Martinus giver et argument i bogen "Grand Kursus" stk. 80, side 72. Det lyder kort og godt:

"Skabevnen må være evig, for hvis der har været en tid, hvor dette navnløse noget [X1] ikke havde nogen skabeevne, hvordan skulle det da skabe en skabeevne?"

Martinus argumenterer altså med at en skabeevne kun kan opstå ved hjælp af en skabeevne. Hvis denne skabeevne ikke eksisterer på et givent tidspunkt, så er der ikke mulighed for at få en ny skabeevne skabt. Skabeevnen kan derfor ikke være "opstået" eller skabt. Der kan ikke være huller i evnen til at skabe. Deraf kommer også at vi er evige væsener med et evigt jeg, evig skabeevne , som evigt skaber det skabte. 

af
Se også stk. 110 og 169 i Grand Kursus bogen
siden af
Argumentet findes også i LB3 - og sikkert flere andre steder:

"Denne skabeevne er lige så evig som nævnte "X", thi hvis der har været en tid, hvor dette ikke havde skabeevne, ville denne jo umuligt kunne være blevet til, thi hvormed skulle det da have frembragt denne?"

https://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=53&stk=1001
...