0 stemmer
96 visninger
af
Jeg beklager hvis dette falder uden for rammerne, så er i velkommen til at slette mit indlæg, men jeg læser meget Martinus og føler det er indenfor rammerne, min forklaring er bare for lang.

Hvordan skal man være tro over for sig selv i forhold til andres forventninger.

Eksempel 1: Jeg er veganer, men det var bestemt IKKE uden omkostninger at stå fast på kun at spise vegetarisk (er vokset op med kødgryderne) og hvor kan det være svært at holde fast i sin beslutning når man hele tiden er sammen med kødspisere og alle de kommentarer man skal besvare om hvorfor man er det og ikke mindst dette med at gå ud og spise et eller andet sted og så komme ind hvor de IKKE er vant til at tilberede vegetar mad.

"Hvorfor lade sig føje af andre" har Martinus engang sagt ved et foredrag om dette ved at spise vegetarisk og analysen er jo også at man må gøre op, om man vil være med til at dræbe eller at gå den fredelige vej.

Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle slå en flue eller det mindste lille væsen ihjel, så må det jo blive at man kommer uden for fællesskabet når man er sammen med nogle på denne måde med maden som fællesskab og hvis man sidder ved udendørs gril, ja, så har jeg mine sojapølser med eller vegetar burgere. Men "udenfor" fællesskabet er jeg jo, desværre, på en måde, når jeg er sammen med andre som spiser helt anderledes.

Ja, det med fluen. Jeg havde engang mange fluer her i mit hus ude på landet. En dag var der en flue som bliver ved med at drille mig. Så sagde jeg til den i mine tanker "hvor er du dejlig og sød" og forsigtigt prøvede jeg at kæle "den" på de små søde vinger og den lille søde krop i ganske langsomt og meget forsigtigt tempo og fik lov til at røre den forsigtigt med min pegefinger. Jeg elskede den over alt på jord i det øjeblik og siden har der aldrig været en eneste flue her i mit hus, det er nu otte år siden.

Dette tænker jeg meget på, også denne følelse at elske et andet væsen som er en så fremmede og så anderledes bygget op, at prøve at sende den alt sin kærlighed. det var en stor oplevelse at prøve dette med det lille væsen. Jeg forestillede mig at den lille søde flue var lige så vigtig som mig og at det vigtigste i hele mit liv, var at elske det lille anderledes væsen med den dybeste følelse af kærlighed, jeg tror det var derfor jeg fik lov til at prøve det, at komme den så nær, for den sad helt stille og lod sig kæle for i et par minutter og fløj så væk.

Jeg arbejdede engang i en kort periode med rengøring (jeg er kunster indenfor musik) og firmaet ville ha' mig til at bruge meget kemiske midler som ville ødelægge miljøet, jeg prøvede at få indført mere blide midler, men måtte opgive og afslutte med firmaet. men spørgsmålet er: Hvor langt skal man gå, ja, det må man jo prøve sig frem. Meeeeen, gang på gang så sker dette i mit liv at jeg IKKE kan gøre ting som er almindelige for de fleste og så går jeg tilsidst den anden vej og med store følger, og nogle gange også med økonomien, dette at miste et godt lønnede arbejde, men jeg kunne ikke gå med på deres ide, dengang. Men måske var det forkert?

Jeg havde mange flere eksempler og spørgsmål, men jeg forstå ikke at forklare det uden at det bliver alt for lange sætninger og afsnit. Så jeg må prøve at se om jeg kan forklare det mere enkelt end dette lange afsnit endte med at blive. Jeg vil træne mig  op og se om jeg kan forklare det mere enkelt og kort.

 spurgt 20 Aug, 2016 af solen

1 Svar

0 stemmer
af

Jeg synes at du meget godt beskriver hvordan man kan komme i klemme mellem sin "trang" til at være i flokken og et stigende behov for at følge sit individuelle behov. Der er en pris for at være pionær og at gå sin egen vej. Men, som du selv er inde på, så er der også en pris for ikke at være tro mod sine egne idealer.

Min oplevelse er at det kan handle om hvordan man forholder sig til andre. Jeg er selv vegetar og hører stort set aldrig noget for det. Jeg tror at det skyldes at jeg stort set ingen problemer har med hvad andre spiser. De må gøre hvad de mener er rigtigt og det tror jeg at folk fornemmer (uden at jeg siger det) og så kommer de heller ikke efter mig. Der er andre områder, hvor jeg er mindre tolerant og forstående, dvs. kan have en oplevelse af at noget er dumt på den dumme måde, og der har jeg så mine områder at skulle udvikle mig på. 

For mig at se skal man ikke kun finde den "rigtige" vej for hvad man selv gør, men også tolerere at andre er hvor de er. Det betyder ikke at man skal gå ind i buret til løven, men at man kan forstå "løven" og acceptere at den er som den er. Man behøver ikke at gå ind på dens præmisser, men man er nødt til før eller siden at acceptere den som den er. Så bliver man selv fri.

af
Hej Lasse

Tak fordi du besvarede mit oplæg her. Ja, de fleste af dem som er tæt på mig er kødspisere, så vi er vant til at finde ud af det når vi spiser sammen og det er rart at opleve for mig i min omgangskreds at vi hver for sig er forstående over for hinanden på trods de forskelligheder vi hver især har. Det var især for mange år siden at jeg oplevede at det kunne være svært lige pludseligt at ændre madvaner, især over for mine forældre og nærmeste. Men det gik da gradvist sådan at de til sidst vænnede sig til min beslutning.

Jeg tænker så, at der må være mange, som oplever problemer med at skifte om hvis de er opdragede med andre madvaner eller holdninger til hvordan man burde være som menneske, men det må hver enkel jo tage og løse på hver sin måde. der er vel ingen opskrift, andet end at man må stå fast, på sit, hvis man føler det dybt i sit indre og passe på med IKKE at miste jordforbindelse og tro man er et bedre menneske end de andre. Uhaaaa jeg kan godt se hvor fejlbarlig jeg selv er, og arbejder hele tiden med at gøre det bedre, især med Martinus som forbillede.

Jeg ville nogle gange ønske at kunne se hvordan Martinus bar sig ad og hvordan han gjorde i bestemte situationer, men på den anden side skal jeg jo selv finde min egen måde at løse problemerne på, når de opstå, for det er måske IKKE sikkert at de kunne løses bedre med en andens højere udviklede måde at gøre det på.

Nu bliver det for langt igen, dette her :) så jeg skynder mig at smutte.

Tak for et godt forum, det er balsam for min sjæl og min lille hjerne.
...