0 stemmer
129 visninger
af

1 Svar

0 stemmer
af

Martinus skriver at man kommer til de åndelige verdener, når man er "død".

Vores oplevelse i de åndelige verdener vil, i følge Martinus, være forskellig afhængig af hvem vi er. Generelt kan man sige at vi kommer til at opleve vores tankeverden, som vores ydre verden. Det vil sige at mens vi har en fysisk tilværelse, så er den fysiske verden vores primære oplevelse. Når vi er døde, så er vores primære oplevelse, vores tanke- eller åndelige verden. Det kan være en ubehagelig overgang for nogle af os når vi dør fordi den fysiske verden som regel har lyspunkter i form af sol, smil, blomster osv., mens vores tankeverden kan være ret mørk (depresssion, melankoli, vrede, etc.). Når vi dør bliver disse lyse eller mørke tanker vores verden.

Martinus skriver dog at vi før eller siden kommer ud af evt. mørke tanker og videre ind i de åndelige verdener hvor vi får lov at opleve det, for os selv, højst tænkelige paradis. Er man troende kan man få lov at foretræde for gud. Er man kunstner kan man få lov at lave og opleve de største kunstværker man kan skabe og opleve.

På et tidspunkt bliver det tid til at komme tilbage til den fysiske verden for at videreudvikle sig og man vil inkarnere påny.

Ens oplevelse, når man er "død", kan altså være lige så forskellig som når man er fysisk inkarneret. Den store forskel er at man lever i en tankeverden, som består af det man tænker og forestiller sig. Den fysiske verden lystrer ikke på samme måde, men kræver derimod arbejde for at få ens tanker manifisteret. Derudover er der mulighed for at fejle på det fysiske plan og dermed mulighed for moralsk udvikling.

...