Hej,
I og med at X1, X2 og X3 er Martinus analyser af "alt der er", bliver spørgsmålet meget fundmentalt.
Det ville nemlig give svar på: "vem er jeg?", og "hvad er verden?"
Indenfor filosofiens rammer kommer Martinus verdensbilled meget tæt på Martin Heideggers existentialisme
http://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentiel_fænomenologi
"Udgangspunktet er Heideggers eksistens-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles livsverden."
I Martinus verdensbilled ville X3 svare til "Livsverden" og X2 til menneskets selveste existens, hvor X2 er udgangspunkt for X3. Martinus beskriver dette som at "skaberen er forud det skabte".
Her må der bemærkes at Martinus tegner et fuldkomment selvopholdende verdensbilled der rækker langt ud over eksistentialismens filosofi.
I meget korte træk:
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-7/
Martinus beskriver verdensaltet som en uendelig enhed, som udgør et altomfattende væsen, .. [som] består af alle eksisterende levende væsener. Disse er organiserede som liv inden i liv.
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=322
"det levende væsen" .. udgør et uløseligt sammenspil af tre store grundprincipper, der igen ved samme sammenspil bliver en urokkelig enhed eller "et treenigt princip"
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-8-9-10/
.. Dette .. har nøjagtig de samme tre analyser eller tre X’er som alle andre levende væsener.
X1 udgør verdensaltets dirigerende jeg, "Den årsagsløse årsag", "Noget som er"
X2 dets oplevelses- og skabeevne og, "Jegernes overbevidshed"
X3 det skabte. "Jegernes (bland andet fysiske) manifestation"
Det er svært at gengive en så stor analyse som Martinus giver, men jeg synes at stk 921 passer godt ind, fordi Martinus netop her beskriver hvordan skaberen er forud det skabte.
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=53&stk=921
.. Idet jeget, det evige "noget", igennem sin overbevidsthed kan tiltrække materierne og i form af organismer knytte dem til sig og igennem dem konstatere andre materiers virkninger eller reaktioner, oplever det livet.
..Selve livets oplevelse er således i virkeligheden kun en kæde af de af jeget affødte berøringer med materierne. Medens selve jegets organismer udgør de største, tungeste og mest fundamentale af dets berøringer med materierne, udgør dets tanker de allerfineste og letteste forekomster i den proces, der hedder livet. Hvad er nu en tanke, og hvad er en organisme? – Ja, i princippet er de i virkeligheden udgørende det samme, nemlig: et udtryk for liv, hvilket igen vil sige: et middel, ved hvilket livet åbenbarer eller manifesterer sig. Livet er således i sig selv kun udgørende jegets berøring med materien. Denne berøring giver sig igen udslag i materiekombinering. Det er denne kombinering, vi kalder "skabelse", ligesom vi udtrykker den færdige kombination som "det skabte". Det fornemste og mest udtryksfulde af "det skabte" er altså jegets organismer...