0 stemmer
160 visninger
af
Tak for et meget hurtigt svar - kort og præcist. Jeg skal prøve at fatte mig kort.

Jeg husker faktisk den intergalaktiske vandring fra slutningen af bog1 - men her var det ikke helt så konkret. Det kommer sikkert mere indgående i 4-7 .. håber jeg.

At sjæle kommer fra andre planeter løser i første omgang den matematiske udfodring i at vi bliver flere mennesker på jorden, men det giver nogle andre praktiske problemstillinger:

1. Det danner forskel mellem "ægte" jordmennesker (som har reinkarneret på jorden fra plante- og dyreriget), og dem, der kommer som nye udefra. Disse nye væsener kan derfor ikke være tilpasset et liv på jorden, hvilket gør det svært at forklare hvorfor de så meget ligner sine jordiske forældre (Hvad jeg kan forstå så bliver hele vores legeme skabt af vores væsen)?

2. Denne princip må også følges for ethvert græsstrå som jo også udgør et uddødeligt væsen, dvs for ethvert græs der bliver mere på jorden må et tilsvarende gras komme fra en anden planet?

3. Hvis en art uddør på jorden, eller bliver udryddet ligesom det er sket med hver tredje dyreart siden 1970 - så må denne arts væsener jo finde lignende arter på en anden planet for at reinkarnere der?

Med andre ord - må der jo udvikles parallelle kloder for at kunne opretholde arternes kommen og gåen mellem disse planeter. Her må vi finde både videreudviklede trilobiter, dinosaurer og mammutter. At der bliver flere mennesker på jorden betyder jo så at disse mennesker må forsvinde i meget store mængder på en anden planet?


mvh Patric
af
Jeg håber ikke at det demotivere dig til at læse LB4-7, men der kommer ikke stort set ikke noget om andre planeter o.lign. Det handler mest om polforvandling og næstekærlighed i de sidste bind af Livets Bog.
af
Jeg GLÆDER mig til at læse bog 4 - 7 ! jeg har aldrig haft en bog i hånden der har givet mig så meget som denne. Nu har jeg jo også fået svar på spørgsmålet J
 kommenteret 17 Jun, 2014 af patric

1 Svar

0 stemmer
af
Hej Patric.

Martinus skriver et sted i Livets bog, at jordkloden bestod af ca. 2 milliarder inkarnerede mennesker og ca. lige så mange diskarnerede. Det har været i perioden mellem 1930-1940 at det forholdt sig sådan. Og går vi bare 100.000 år tilbage (næsten ingenting, når man tænker på jordklodens alder), så var der ikke mange førtidsmennesker på jorden. Martinus skriver et sted, at disse fortidsmennesker (neanderthalere osv.) ikke inkarnerer mere på jorden, men er på andre kloder. Man kan altså konkludere, at alle mennesker i dag må være kosmisk rejsende - vi er kommet hertil for ganske nylig, i hvert fald når man tænker på hvor lidt 1000 år er i jordklodens historie.. Men på en måde er vi alle gæster, uanset hvilken fysisk klode vi så befinder os på. "Big bang" er vel alment accepteret, og som sådan har vi alle været andre steder, inden dette univers blev opbygget. Og før der kom mennesker på denne klode, har vi været på andre kloder. Martinus skriver et sted, at ingen nuværende dyr på jordkloden  skal blive til mennesker her - det kommer til at foregå andre steder, ligesom nutidens mennesker ikke har været dyr på jordkloden. Ingen af os har altså været græs eller dyr på denne klode. Vi ligner vores forældre for de er også rejsende lige som vi selv er det - ikke fordi vi har været på jordkloden og været græsstrå her på kloden.

Dette er en også en logisk følge af, at et mikrovæsen udvikler sig hurtigere end makrovæsenet, og på et tidspunkt må ethvert mikrovæsen skifte makrovæsen, for at kunne blive ved med at udvikle sig. Måske kan man i enkelte tilfælde også skifte til et laverestående makrovæsen, men det ved jeg ikke helt - det må i hvert fald være yderst sjældent det sker. Det kan for eksempel være verdensgenløserne. Den yderligere logiske konsekvens af dette må være, at de mennesker der rejser hertil kommer fra kloder, der er lidt bagefter jordklodens udviklingstrin, og disse mennesker må være klar til jordklodens mentale klima, og til at tage del i dens udvikling, og samtidig deres egen udvikling.

Jeg ser ikke noget problem i dette, der er planeter og sjæle nok at tage af, og endelig er der selvfølgelig utallige universer - rejser mellem universer må være mulige, ellers kunne et nyt univers ikke opstå via "big bang".

Hvis vi kigger på vore egne organer, så mener jeg kun vi kan have dem tilknyttet i et enkelt liv - Martinus skriver, at vi fra barn til ung og manddom kommer helt på bølgelængde med vore organers udvikling - derfor bliver vi hele tiden mere fysisk komplette. Derefter bliver vi gamle og mere og mere affældige, og det skyldes, at vore organer udvikler sig hurtigere end os - og dermed må den logiske konsekvens være, at vi ikke kan bruge de samme organer næste gang vi bliver født. For organerne går den kosmiske rejse meget hurtigt, men i en periode kan de vel godt hoppe fra menneske til menneske, altså fra et primitivt menneske og til et mere fuldkomment, men deres tilknytning til jordkloden (altså deres makrovæsens makrovæsen) må alligevel være på kun nogle få inkarnationer. Hvor mange inkarnationer vi hver især har haft her på jorden ved jeg ikke, men i sidste instans må vi alle være kommer her for forholdsvist nylig.

Men jeg tror ikke man kommer uden om, at hovedparten af menneskeheden på jordkloden i dag, har yderst få inkarnationer bag sig her - vi må snakke om 1, 2 eller 3 inkarnationer, ellers kan regnestykket ikke hænge sammen.

besvaret 17 Jun, 2014 af Svend 

af
Interessant pointe med at de fleste mennesker på jordkloden kun kan have været her 1, 2 eller 3 inkarnationer. Det har jeg ikke tænkt på før.
af
Tak for et fantastisk svar. Det giver meget god mening, når du stiller mennesket op som verden for mikrovæsener. Her virker det jo nærmest ulogisk at de inkarnerer for altid i samme menneske (og: at det kun findes ét menneske :)
 kommenteret 17 Jun, 2014 af patric
af
Jeg vil godt uddybe mit svar lidt.

Ifølge Martinus er menneskeheden jordklodens hjerneceller. I øjeblikket stiger antallet af mennesker eksplosivt - hvorfor? Det er jo nok fordi jordkloden har brug for mange flere hjerneceller - den er i sidste stadie før kosmisk bevidsthed, og den har brug for en stærkt udviklet hjerne for at kunne klare det.

Hvor skal disse mennesker så komme fra? Så vidt jeg kan se, er de nødt til at komme fra lidt lavere udviklede kloder, hvis man henholder sig til, at mikrovæsener udvikler sig hurtigere end makrovæsener, som beskrevet overfor.

Giver dette i det hele taget mening? Ja, det synes jeg det gør. For vi kan jo se på, hvor alle disse nye mennesker kommer til verden henne. Uden at skulle nedgøre nogen, så er det jo netop i de lidt underudviklede lande, at vi ser den eksplosive befolkningstilvækst. Disse "nye" mennesker på jorden, skal have mulighed for at komme ind på et trin, der passer til deres udviklingstrin. De skal lære en hel masse nyt for at komme ind i jordklodens "paradigme", og det gør de bedst i de lavere udviklede lande - det er jo også her, at de mange børn fødes.

Samtidig så ved vi jo også fra Martinus, at det nu er muligt for mennesker på jorden, at få kosmisk bevidsthed - dette er relativt nyt. Mit bud er, at det forandrede sig efter 1. verdenskrig - denne karmabølge tror jeg var den afgørende fase i denne udvikling, og 1. verdenskrig åbnede op for, at mennesker nu kan få kosmisk bevidsthed, uden at forlade jordkloden.(I den forbindelse er det også tankevækkende, at Martinus fik kosmisk bevidsthed i 1921 - kort efter 1. verdenskrig. Jeg tror ikke det var tilfældigt, at det tredje testamente så at sige blev født lige efter 1. verdenskrig, for nu var det hele modent til det).Jeg mener derfor, at nu er der ikke længere mennesker, der er nødt til at forlade jordkloden rent fysisk, for at blive kosmisk bevidste. Heraf følger, at når jorden ikke længere afgiver mennesker til andre planeter, så vil antallet af mennesker ikke blive holdt lidt nede ad den vej. Samtidig er disse nye højtudviklede mennesker med til at forcere jordklodens udvikling. I øjeblikket kommer der altså masser af nye mennesker til, mens ingen forlader jordklodens sfære - dette er noget helt nyt.

Hvordan skal vi så få alle disse nye tilkomne mennesker hurtigere frem i udviklingen? Det skal vi - desværre - via den store mængde lidelse som vi ser i øjeblikket. Den vil rase i en kort periode endnu - men så vil den klinge af, og så vil der blive brug for alle de højtudviklede mennesker, der i øjeblikket bliver flere og flere af - det er dem der skal trække toget fremad, når de allerværste lidelser er overståede. Vi skal hurtigst muligt have de laverestående samfund op på et højere niveau - det er vejen ud af krigen.

Martinus har været lidt inde på noget af det jeg her har beskrevet, men meget af det står for min egen regning - men jeg synes det virker logisk.
 kommenteret 28 Jun, 2014 af Svend
af
Hej Svend, tak for din kommentar. Interessant tanke med at så mange fødes i udviklingslandede og at det kan være et udtryk for folk der inkarnerer fra andre planeter.

Jeg ved ikke helt om jeg vil kalde den nuværende proces med jordens udvikling for kort. Når man/vi sidder i den, så kan det godt føles langt. Men det er perspektivprincippet som spiller ind. Når vi er igennem den store fødsels og får det hele lidt på afstand, så vil vi sikkert opleve det som en kort periode. Lidt som jeg tror man har det med en almindelig fysisk fødsel.
af
Klart det føles som en lang proces - hvem der bare kunne forcere den.

På et eller andet tidspunkt vil jordens befolkningstal stabilisere sig - når det sker, vil det være et tegn på, at jordkloden ikke har brug for flere hjerneceller. Så vil lidelserne aftage, for så er der ikke flere "tilflyttere", mens de der er her i forvejen hele tiden vil udvikles mere og mere. En svensk forsker var faktisk for nylig inde på, at 15 milliarder mennesker ville blive det stabile indbyggertal på kloden.
 kommenteret 3 Jul, 2014 af Svend
af
15 milliarder. Det er en del, men der er selvfølgelig også en del plads. Ikke mindst, hvis vi begynder at passe bedre på miljøet.
...