0 stemmer
100 visninger
af
Hej det kan være interessant at finde nogle gode råd til hvad generelle vanskeligheder for struktur de kommer sig af da jeg selv må igennem disse ting, så jeg ville bare lige høre om der er nogen der har nogle gode råd med på vejen? Kærligt hilsen Mathias Bue Løwe Christiansen.

1 Svar

0 stemmer
af

Hej Mathias,

Mit råd ville være: at konstant arbejde på at blive et mere humant menneske og tage alle udfodringer der møder dig på vejen som en opgave for din stadig voksende næstekærlighed;

1. I princippet ligger man selv til grund for sit nuværende skæbne. 

- I forhold til, hvor vi befinder os lige nu:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=569

Ethvert levende væsen viser sig at være strålende individuelt og har sit større eller mindre absolutte særpræg, der udelukkende kun kan skyldes - dets egen, fra en tidligere tilværelse til dets nuværende liv i form af evner og anlæg, overført "arvelighed". Og herigennem bliver det synligt, at det levende væsen i kraft af genfødelse eller reinkarnation bliver sin egen tilværelses absolut første årsag, hvilket vil sige, sin egen skæbnes absolutte ophav. "Det, det sår, kommer det til at høste".

- I forhold til direkte resultater af vores handlinger

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=54&stk=1262

Al udløsning af energi, bevægelse eller manifestation kan i sin dybeste analyse jo kun eksistere som "årsag og virkning". Overfor denne "årsags- og virkningslov" står det levende væsen. Med sin selvopholdelsesdrift, sin viljeføring, sine ønskers og begærs tilfredsstillelse griber nævnte væsen ind i denne lovs domæne. Det sætter bestemte arter af energibølger eller svingninger i bevægelse. Og særlige energibølger må, ifølge nævnte lov, afstedkomme tilsvarende særlige "virkninger". Enhver "årsag" kan kun have sin egen bestemte "virkning".

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=54&stk=1263

Idet alt således er "årsags- og virkningsbundet", bliver der mulighed for skabelsen af mentalitet eller bevidsthed. Denne består jo udelukkende kun af det igennem erfaringerne opsummerede større eller mindre kendskab til denne "årsags- og virkningslov" og den igennem dette kendskab udviklede evne til at bringe sig i kontakt med samme lov. Der, hvor man har kendskab til udløsningen af de rigtige "årsager" til de "virkninger", man ønsker at skabe eller udløse, fornemmer man sig "lykkelig". Men der, hvor dette kendskab ikke er tilstrækkeligt til, at man ved hjælp af dette kan iværksætte de rigtige "årsager" til de "virkninger", man ønsker, bliver det jo nogle helt andre "virkninger" end dem, man ønskede, der bliver åbenbarede.

- I forhold til de indirekte resultat af vores handlinger (karmaloven)

http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-18/

Systemet af violette halvcirkler eller buer foroven på symbolet udgør de skæbnebuer, som væsenet udsender igennem sin væremåde, og som vender tilbage til sit ophav. De indeholder virkningerne af væsenets handlemåde mod sig selv, mod sine omgivelser og sine medvæsener.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=68&stk=18&pkt=3

Ethvert væsens jordliv er [således] baseret på dets skæbnebuer fra tidligere liv, og på skæbnebuer det udløser i dets nuværende liv, hvoraf nogle fuldender deres kredsløb i samme liv, mens andre skæbnebuer først bliver fuldendt i kommende liv. Det er dette, vi har symboliseret foroven på symbolet. Vi ser her, hvorledes væsenets nuværende liv (markeret foroven i feltet med jeg'et og stjernen) er forbundet med skæbnebuer, der går ind i væsenets fremtidige liv. Det levende væsens skæbne i dets nuværende liv er således en langt dybere foreteelse, end menneskene i almindelighed opfatter den. Væsenet lever således endnu i dag mere eller mindre i sine fortidige og fremtidige liv foruden sit nuværende liv.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=54&stk=1262

Skæbnegengældelsen eller karma er jo et "spejlprincip", der, hvor ikke andet griber ind, udløser en fuldstændig nøjagtig gengivelse, i ens egen skæbne, af det, man selv befordrer i andre væseners skæbne. Hvis man undertrykker et andet væsen eller berøver det noget af dets frihed, må denne udløsning således absolut afstedkomme en tilsvarende undertrykkelse og frihedsberøvelse i vor egen skæbne.

2. Hvis man udvikler sin humanitet kan man frigøre sig selv fra et ulykeligt skæbne

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=334

Alt eftersom udviklingen skrider frem, får det jordiske menneske igennem sine lidelser mere og mere følelsesudvikling, hvilket vil sige, at det bliver mere og mere dygtigt til at anvende kultiveret følelsesenergi i sin mentalitet.

http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-20/

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=68&stk=20&pkt=11

Den[ne] humane evne udgør altså det samme som væsenets næstekærlighed. Denne evne kan i givne situationer opløse eller neutralisere tilbagevendende skæbnebuer og derved frigøre væsenet for overflødig mørk karma eller ulykkelig skæbne. Hvis f.eks. et menneske har begået et mord, har det dermed dannet en skæbnebue, der før eller senere vil ramme det selv. Hvis denne skæbnebue er af så kort varighed, at den rammer væsenet i samme liv, som den er udløst, vil væsenet opleve de fulde virkninger af det mord, det har begået, og som har udløst skæbnebuen. Det vil blive totalt myrdet. Hvis skæbnebuen er af en sådan varighed, at den først rammer væsenet i det næste liv, har det fået udviklet sin humane evne, så det nu ikke i samme grad som i det forrige liv er i stand til at myrde. Denne forandring af den humane evne vil da i en tilsvarende grad neutralisere noget af den tilbagevendende karma, så den bliver mildere. Hvis skæbnebuen først når væsenet i det tredie liv, er den humane evne blevet endnu mere udviklet. Og væsenet får da tilsvarende endnu mindre karma end i det andet liv. Hvis skæbnebuen først rammer væsenet i det fjerde liv, er den humane evne blevet så stærk, at det ikke mere kan nænne at dræbe og absolut ikke vil kunne begå mord. Den vil da være i stand til helt at neutralisere den tilbagevendende mordkarma, og væsenet vil ikke opleve nogen som helst virkning af denne sin tidligere ugerning. Det har her fået den totale syndernes forladelse. Det har altså fået denne syndernes forladelse eller frigørelse fra mordkarmaen, fordi det, inden den kom tilbage, allerede var vokset fra at kunne myrde eller dræbe. Og dermed var mordkarmaen jo totalt overflødig. 

Livets bog 4-7 handler om dette thema - næstekærlighed.

mvh Patric

...