0 stemmer
836 visninger
spurgt af
Martinus beskriver hans videnskab som åndsvidenskab og stiller den til dels op overfor den materialistiske videnskab, som naturvidenskaben er den største eksponent for indenfor videnskaben. Men hvilke karakteristika udgør forskellen på den åndsvidenskabelige og natur- eller materialistiske videnskab?

2 Besvarelser

0 stemmer
besvaret af

Den naturvidenskabelige metode fordrer, at man kan måle og veje på det man ønsker at undersøge. For at noget kan kaldes videnskab, skal det være muligt for mange uafhængige forskere at eftergøre de forsøg, der ligger til grund for konklusionen.

Åndsvidenskaben indeholder masser af udsagn, som man kan teste efter den naturvidenskabelige metode.

Men åndsvidenskaben indeholder noget mere. Den indeholder en beskrivelse af det der ikke kan måles og vejes, man kan også sige, at den indeholder en beskrivelse af det, der ikke har nogen årsag, og dermed heller ikke er en virkning af noget andet. Det der ingen årsag har, og ikke er en virkning, er evigt eksisterende, og har altid eksisteret, og vil evigt eksistere upåvirket i al fremtid.

Det er velkendt inden for naturvidenskaben, at enhver måling påvirker det man ønsker at måle.

Hvis der imidlertid findes noget, som aldrig forandrer sig, så er det hermed også givet, at dette ikke kan erkendes via den videnskabelige metode, for så ville der netop ske en påvirkning af det man måler på, og så ville det ikke længere være evigt uforanderligt.

Kort sagt kan man sige, at åndsvidenskaben indeholder beskrivelse af den årsagsløse årsag. Om denne findes eller ikke findes, kan ikke undersøges via den naturvidenskabelige metode.

Ifølge Martinus kommer erkendelsen af denne årsagsløse årsag som en realitet udelukkende fra det han kalder intuitionen. Intutionen vækkes i os alle, når vi har tilstrækkeligt med intelligensmæssige erfaringer, samt følelsesmæssige erfaringer.

Naturvidenskaben er derfor ikke uden virkning. Den er med til at udfordre og træne vores intelligens. De følelsesmæssige erfaringer får vi fra oplevelsen af behag og især fra oplevelsen af ubehag. Måske kan man derfor sige, at åndsvidenskaben vokser frem netop der, hvor vi har oplevet de ubehagelige virkninger af vores voksende intelligens.

Som jeg ser det, er naturvidenskaben derfor en delmængde af åndsvidenskaben. Men det er klart, at man med den naturvidenskabelige metode i hånden med lige så god ret kan hævde, at den del af åndsvidenskaben der ikke kan måles og vejes, er fri fantasi.

0 stemmer
besvaret af
Ole Therkelsen har også et bud på forskellen mellem åndsvidenskab og naturvidenskab, i følge Martinus, i denne her introduktion:

...