Martinus Respondoj er sat på pause. Du i stedet følge og være med til opbygningen af en Martinus Wiki, hvor ideen er at få en nøgtern beskrivelse af alle Martinus' begreber.
+1 stemme
81 visninger
af
Martinus har selv udtalt, at lægevidenskaben engang vil udvikle sig til at blive fuldstænding, når den efterhånden forener sig med åndsvidenskabelige principper. Derved vil vi med tiden få et helt katalog med en beskrivelse af de dybereliggende forklaringer på hver enkelt sygdom. Martinus er selv inde på, at ting som alkohol, narkotika, rygning, kødspisning, forkerte tankearter osv. er med til at ødelægge de højere legemer og derved er sygdomsbefordrende. Men har Martinus nogensinde været mere specifik, fx kommet med eksempler på, hvilke handlinger, der fører til en skade i et specifikt legeme? Fx at alkohol ødelægger intelligensevnen eller at hashrygning ødelægger hukommelsesevnen osv.?
af
Jeg mener at man kan finde noget i symbolbog 5 og så må der være noget i artiklerne. Han har nogle hints rundt omkring. Jeg ved ikke hvor meget det hjælper.

1 Svar

+2 stemmer
af
valgt af
 
Bedste svar
Alt vi kan indtage, der påvirker vores bevidsthed, påvirker de tilsvarende centre i hjernen.. På godt og på ondt!

F.eks. alkohol; dette gør at man mister bedømmelsesevnen (hvad er rigtigt og forkert, hvad er godt og ondt, hvad bør jeg vs hvad bør jeg ikke), reaktionsevnen, impulskontrol (vrede, had, sexlyst osv).

Dvs. at de tilsvarende centre i hjernen, der styrer disse evner, bliver skadet.

Eftersom at de centre i vores hjerne, der i fremtiden skal bære vores kosmiske bevidsthed i høj grad omhandler bedømmelsesevnen og næstekærlighedsevnen, så er det netop disse endnu spæde centre, der tager voldsomt skade af alkohol.

Vores bevidsthed er stråleformig. Gennem vor bevidstheds bestråling af hjernen og nervesystemet, manifesterer vi vores viljeføring på det fysiske plan. 

Hjernen og nervesystemet er altså en form for radioenhed.

Hvis vi bliver hjerneskadede (af voldsomme ulykker, slag eller lignende), så mister hjernen evnen til at modtage visse frekvenser fra vor stråleformige bevidsthed, der tilsvarer de hjernecentre der er blevet skadet.

Vor bevidsthed sender et signal til radioenheden (hjernen og nervesystemet), men i og med at hjernecentret er skadet, kan det ikke opfange disse signaler.

I tilfældet med alkohol, skader vi altså over tid vor hjernes evne til at modtage signaler vedr. korrekt bedømmelse, korrekte og rettidige reaktioner, samt den yderst nødvendige impulskontrol.

Så selvom sjælen (X1 og X2) sender disse signaler til den fysiske krop (X3), så er disse frekvenser simpelthen uden for radioens (hjernen) modtageevne (hvis vi vel og mærke er blevet hjerneskadede).

Impulskontrol kan deduceres at benytte sig af det Martinus kalder følelsesenergi, i og med at det er denne energi, der kan binde den mere eksplosive tyngdeenergi (vrede, had, aggression, jalousi osv).

Derfor siger vi til vrede mennesker "køl lige ned", "slå koldt vand i blodet". Følelsesenergien er kold og kontraherende, tyngdeenergien (vrede, raseri osv) er varm og ekspansiv.

Vi kan altså deducere at indtag af alkohol skader X3 (den fysiske hjerne, for ikke at tale om leveren), men over tid også gør skade på følelsesenergien, som jo eksisterer i følelseslegemet.

Så alkohol skader bl.a. tyngdelegemet (den fysiske krops hjerne og lever), følelseslegemet (vores følelsesenergi, vores åndelige legeme vi benytter under søvnen og efter døden), og selvfølgelig de tilsvarende talentkerner for opbygning af hhv. et sundt tyngdelegeme og et sundt følelseslegeme.

Herudover skader den også intelligenslegemet og vores intelligensenergi, da denne netop benytter sig af hjernen og nervesystemet.

En meget lignende analyse kan laves for de forskellige typer af narkotika. Afhængig af typen påvirker de bevidstheden forskelligt, og derfor kan vi også udlede forskelligartede typer af skadespåvirkning.

Så et bud på en lille, improviseret oversigt:
Alkohol: hjerne og leverskade, tyngde-, følelses- og intelligenslegemet
Narkotika: forskellige organsystemer, tyngde-, følelses- og intelligenslegemet
Rygning: lunge- og blodsystemet, dvs. både tyngde- og følelseslegemet
Kødspisning: fordøjelsessystemet, dvs. især tyngdelegemet

Menneskers fysiske livsførelse (mad, drikke, søvn, livsstil, stress) er en stor faktor ift. at vores kroppe bliver syge og svage. Disse kan dog heldigvis "let" korrigeres ved korrekt og sund livsførelse.

Hvilke tankearter vi har, er dog en meget undervurderet kilde til sygdom og svaghed. Hvilke tankearter, der overordnet giver hvilke typer af sygdomme, har Martinus beskrevet i Det Evige Verdensbillede Bind 5.
...