+1 stemme
48 visninger
spurgt af
Jeg mener nu, hvor psykologien og pædagogikken angiver et barns 3 første leveår som særligt vigtige for relationsdannelse og den indre modstandskraft. Hvordan forholder det sig så, når et barn der har haft nogle problemfyldte første 3 år, skal vokse op og løsne op i de knuder som voksen. Vil det da kun være muligt at vikle knuderne op til et maximalt punkt grundet Martinus udviklingslære eller vil barnet som voksen kunne løsne alle knuder op og udvikle sig nærmest uden grænse i dette fysiske liv?
kommenteret af
Mener du modstandskraft eller evne, når du skriver resiliens?

1 Svar

0 stemmer
besvaret af
Jeg er stadig ikke helt sikker på hvad du mener, men lad mig prøve (registrer dig evt. som bruger, så kan du kommenterer svar og spørgsmål). 

Martinus skriver at vores udvikling tager mange liv, så med det udgangspunkt, kan vi ikke løsne op for det hele i et liv. Det kræver talent og det talent er begrænsningen i vores forståelse af og mulighed for at løse vores problemer samt at undgå at skabe nye for os selv. Der er altså en grænse, som afhænger af hvor udviklede vi er. Det er i hvert fald den generalle betragtning.

Det mener jeg dog ikke skal holde os tilbage for at prøve at løse vores problemer med al det talen og vilje, som vi nu en gang har. Martinus skriver bl.a. i bogen "Bønnens mysterium", om hvordan man kan bede om hjælp til at samle alle de evner, som man har, til at overkomme sine udfordringer. Er det en for tung sten man skal løfte, så kan det ikke lade sig gøre. Men der er tilfælde hvor man lever under sin standard og det kan man få hjælp til. Både fysisk og mentalt.

Tilbage til svaret: Man kan ikke udvikle sig uden grænse i et enkelt fysisk liv.


kommenteret af
+1
Tusind tak Lasse. Det var rigtig fint og det har afklaret nogle tanker.
Mange tak.
kommenteret af
Lyder godt. Skriv endelig til, hvis der er andet.
...